Suitcase v5 opdateringer


Dette er en liste over opdateringer fra Suitcase 4 til Suitcase 5. Listen er ikke komplet, og nogle af funktionerne´er ikke i drift i første beta-version, blandt andet af hensyn til kompatibilitet med Suitcase 4. Siden bliver løbende opdateret.
 


Startside og menu

  • Widget med status for dagens rengøring.
  • Antal personer vises på ankomstlisten.
  • Hvis en booking er tjekket ind fra en anden computer, og man tjekker ind på en maskine hvor startsiden ikke er opdateret, vil tjek-ind ikke som hidtil blive annulleret. Det samme gælder for tjek-ud.
  • Værelsesoversigt med bookingstatus og rengøringsstatus samt adgang til historik. 
  • Oversigt over tilgængelighed for værelsestyper på anvendte kanaler samt eventuel årsag til at en værelsestype ikke er online bookbar.
  • Ved integration til Danmarks Statistik vises før afsendelse en notifikation på startsiden med adgang til at rette i de data der bliver sendt.
  • Startsiden caches ikke længere, det løser problemet med at ind- og udtjekning m.v. kunne se ud til at være 'glemt' ved brug af browserens tilbageknap.
  • Menupunktet web har skiftet navn til kanaler.
  • Forbedret responsivitet på hovedmenuen.


Søgeside

  • Forespørgsler kan filtreres fra i søgeresultater
  • Der kan filtreres på saldointerval
  • Man kan selv vælge hvilke kolonner der skal vises. Nye mulige kolonner er kunde-nr., mailadresse, kontaktnavn og kontaktmail. Suitcase husker de valgte kolonner, som også bruges ved csv-udtræk af søgninger
  • Flere sorteringsmuligheder
  • Søgeindstillinger kan navngives og gemmes
  • Der er tilføjet paging i bunden af søgesiden
  • Søgeresultater indeholder links til både kundeside og bookingside.


Bookinger

  • Man kan ikke længere tjekke et værelse ind før ankomstdatoen.
  • Ved tjek-ud efter afrejsedato, bruges standardtid på afrejsedatoen (som udgangspunkt kl. 10).
  • Gæster der ikke manuelt er tjekket ud, tjekkes efter et døgn automatisk ud på standardtid på afrejsedatoen.
  • Ved annullering af ordre tilbyder Suitcase at tilpasse regnskabet afhængigt af om kunden skal betale, har betalt og eventuelt skal have penge tilbage.
  • Ved tilføjelse af værelser til en booking eller ændring af periode fra administrationen bruges som udgangspunkt priserne fra den kanal, der er booket via. Der kan vælges priser fra en anden kanal eller indtastes priser manuelt.
  • Et booket værelse kan nu op- eller nedgraderes. Prisen kan automatisk tilpasses eller bevares.
  • Ny model for beregning af morgenmad og andre varer der skal skemalægges. Varer kan justeres på dagsniveau.
  • Fleksibel generering af lister med skemalagte varer. Giv listen et navn og vælg hvilke varer der skal tilføjes (f.eks. Morgenmad eller Fuld køkkenplan). 


Kalender

  • Fra advarsel om parkeret værelse i toppen af siden kan åbnes en popup med forslag til løsning. hvis der er ledige værelser af samme type. Bookingen kan dermed flyttes til et værelse uden at åbne kalenderen.
  • Fejl ved rendering af bookinger (så de står lidt forskudt for datoen) når kalenderen åbnes er rettet.
  • Bookinger der er tjekket ind men ikke ud har fået sin egen farve.
  • Søgefelt med mulighed for at skrive ugenummer og datoer i mange formater.
  • Mulighed for at rette antal personer på værelset, op- eller nedgradere, ændre ankomst og afrejse fra værelsespopup.


Dokumentskabeloner

  • Ny side til SMS-skabeloner (SMS-modul er valgfrit tilkøb, se priser)
  • Flettefelter kan nu indsættes i teksten blot ved et klik.


Rengøringsmodul

  • Ny, forbedret brugerflade til mobil
  • Fejl ved tjek-ud før planlagt dato rettet
  • Opdateret model for hvornår bemærkninger fra hhv. reception og rengøringspersonale skal vises
  • Notater fra rengøring kan sendes videre til handyman-liste


Kanaler

  • Ny, forbedret version af kalenderen for åbningsperioder på en kanal.
  • Mere overskueligt layout


Ordretyper

Disse opdateringer er ikke relevante for Danhostel-medlemmer
  • Ordretyper kan markeres som privat eller erhverv samt familie eller gruppe. Markeringerne bruges til at øge kvaliteten af statistikkerne, herunder de data der sendes til DST.
  • Udover valg af generel standardtype ved online booking kan der nu også vælges standardtype for bookinger hvor firmanavn er udfyldt, samt for hhv. gruppe- og lejrskoleforespørgsler
  • Ordretype kan markeres som 'ikke relevant' for statistik, hvorved data for disse bookinger ikke medtages i overnatningsstatistikkerne.


Kunder

  • Kundeside med oversigt over kundens ordrer og eventuel restsaldo.
  • Søgning efter eventuelle kundedubletter og sammenfletning af valgte kunder.
  • Udtræk af kundedata iht. GDPR.
  • Sletning eller anonymisering af kunde iht. GDPR.
  • Opsætning af automatisk anonymisering af kunder udfra selvvalgte kriterier (ordretype, nul-saldo m.v.).


Værelsestyper

  • Værelsestyper vises med billede i oversigten.
  • Der kan vælges flere billeder til hver værelsestype.
  • Beskrivelse af værelsestype kan indtastes i HTML, dvs. mulighed for fed skrift, links m.v.
  • Under redigering af pris- og tilgængelighed kan tilknyttede værelser for alle kanaler redigeres. (Det er også stadig muligt at redigere tilknyttede værelser under menupunktet Kanaler, tidligere Web).


Værelser

  • Ved sletning af et værelse kan der manuelt vælges dato for sletning.
  • Et slettet værelse kan genåbnes.
  • En arkiveret værelsesgruppe kan genåbnes.


Opsætning af bookingside

  • Farve på menulinje og sidefod kan nu frit vælges fra en farvevælger, hvor det også er muligt at indtaste farvens HEXA-kode.
  • Handesbetingelser og privatlivsvilkår kan nu redigeres separat og vises på separate sider for kunden.
  • Sidste frist for online booking på dags dato kan vælges som klokkeslæt med minuttal (i stedet for kun som helt timetal)


Generelt

  • Ny HTML-editor (Froala)



 

Suitcase Booking

Bright Systems
Bodernevej 28
3720 Aakirkeby
Telefon 56 97 40 12
mail@brightsystems.dk